×

Advarselsmeddelelse

  • Begivenheden har allerede fundet sted.
Søndag d. 18. august 2019, Kl. 10:30 til kl. 16:30

Menighedsrådene i Rinkenæs og Bov og sognepræsterne Marianne Østergård og Maria Louise Odgaard Møller er gået sammen om et nyt tiltag:

Godt nok tilhører vi hver sit provsti, men vi er bundet sammen af Gendarmstien, og hvorfor ikke lade den være vejen vi skal gå sammen fra kirke til kirke på en dejlig søndag i august? Vi begynder med fælles gudstjeneste for begge sogne i Rinkenæs Korskirke kl. 10.30. Derefter begiver vi os ud på den 14 km lange strækning, der går gennem den fantastiske smukke natur langs Flensborg fjord via Sandager, Stranderød, Knudsmade, Munke-mølle, Rønshoved og Sønderhav.

Der lagt op til naturnydelse og samtaler på kryds og tværs. Og dele af stækningen vil vi gå i stilhed.

Der er trykt en folder hvor man kan læse lidt mere udførligt om turen. Folderen kan rekvireres på kirkekontoret eller downloades fra vores hjemmeside.

Kirkebilen kan bestilles til kørsel til gudstjenesten.

Hen på eftermiddagen ankommer vi til Kollund kirke, hvor vi slutter af med at synge. Derfra køres vi med bus tilbage til Rinkenæs, hvorfra vi kører hjem i egne biler.

Vi håber, mange har lyst til at gå med!

Af hensyn til bestilling af bus er det nødvendigt med tilmelding til turen senest d. 13. august. Man tilmelder sig ved at klikke her eller ved at ringe til kirkekontoret på tlf. 74670917.

Husk: Godt fodtøj, overtøj, der passer til vejret og madpakke samt drikkevarer.