×

Advarselsmeddelelse

  • Begivenheden har allerede fundet sted.
Tirsdag d. 10. september 2019, Kl. 19:00 til kl. 21:00

Anna Elisabeth Jessen fortæller om sin roman "Om hundrede år - en sønderjysk familiekrønike" den 10. september på Bov Bibliotek.

Her fortæller hun om, hvordan det er at skifte spor fra journalistikken og dokumentarismen til fiktion, og hvordan hendes oldeforældres slægtsgård har inspireret til at skrive fiktion om en sønderjysk familiehistorie.

Om hundrede år begynder i 1914, da første verdenskrig bryder ud. Soldaten Hans, der som dansk sønderjyde må kæmpe på tysk side, vender aldrig hjem til slægtsgården. I stedet overtager svogeren Marius og søsteren Helene gården. De får fem børn hvis liv præges voldsomt af deres døde far og de spor som den store krig trækker helt op til 2014.

Et medrivende tidsbillede med grumme skæbner og et skarpt blik for det usagtes evne til at forme og forkludre livet for en familie. Hundrede års danmarkshistorie i et sønderjysk perspektiv. Det er danmarkshistorie, land-brugshistorie og kvindehistorie fortalt fra skiftende perspektiver i hundrede korte nedslag fra 1914-2014, et for hvert år.

Anna Elisabeth Jessen (f. 1956) er mest kendt som dokumentarisk journalist inden for Radio, tv og dokumentarfilm og har vundet flere internationale priser for sit arbejde. Om hundrede år er hendes debut som skønlitterær forfatter

Foredraget er et samarbejde mellem Bov Menighedsråd og Aabenraa Bibliotek og Kulturhuset Bov Bibliotek,

Entré 50 kr.

Tilmelding via aabenraabib.dk. eller ved at klikke her. Det er også muligt at ringe til kirkekontoret på 74670917.

Billetter kan også købes ved indgangen.

Sted
Bov Bibliotek, Bovvej 4, 6330 Padborg, Danmark
Pris
50