Lørdag d. 25. maj 2019, Kl. 09:00 til kl. 17:30

Tilmeldingsfristen er afsluttet

Den 25. maj med afgang fra Bov Kirke kl. 9:00 og afgang fra Kollund Kirke 9:15

Turen starter med et besøg i den lille smukke renæssance kirke på Sønderborg slot. Det er danmarks ældst bevarede protestantiske kirkerum, som dronning Dorothea, dansk dronning fra 1511 – 1571, fik indrettet.
Efter en kop formiddagskaffe fortsætter turen til Christianskirken, hvor der er en kort guidet rundvisning.
Derefter fortsætter vi nordpå til den gamle Grænsekro, som er en kongelig privilegeret kro, der ligger idyllisk i den smukke natur, i nærheden af Christiansfeld, her serveres frokost. Efter frokosten besøger vi Genforenings og Grænsemuseet.
Der er film og rundvisning på museet, som beskæftiger sig med tiden fra nederlaget ved Dybbøl i 1864 frem til genforeningen i 1920. Museet ligger på den del af landevejen som hedder Kongens Allé, det var her Christian den tiende red over grænsen den 10. juli 1920 på sin hvide hest.
Eftermiddagskaffen indtages i Christiansfeld, byen er udpeget som verdenskulturarv. Den var ved sin grundlæggelse i 1773 en fristad, der som en af de eneste byer i Danmark havde religionsfrihed. Der bliver tid til en lille spadseretur i byen.
Efter en forhåbentlig vellykket dag går turen hjemad, vi forventer at være hjemme kl. ca. 17:30
Tilmelding til Kirkekontoret i Bov tlf. 74670917 eller www.Bov Sogn.dk