Søndag d. 25. oktober 2020, Kl. 17:00 til kl. 18:30

Fejring af 250-års fødselaren, Ludwig van Beethoven
Medvirkende: Trompetist Dorthe Zielke og organist Søren Johannsen 

Koncerten i Bov Kirke er ikke en ganske almindelig koncert. De medvirkende går tæt på fødselaren Ludwig van Beethoven og spiller ikke blot musik af den store klassiske komponist, men fortæller også om hans musik, skæbne, samtid og de dybe spor han satte sig i følgende generationer. På storskærm foran i kirken skildres hans liv og hans samtid i billeder og tekst. I en turbulent tid med kejser Napoleon og diverse fyrster og konger levede han sit liv i Bonn og Wien, omtrent samtidig med hans store samtidige komponistkollegaer Haydn og Mozart. Beethoven bliver ved med at fascinere musikelskere. Hvem kender ikke et par af hans mesterværker, som Für Elise, Måneskinssonaten, Skæbnesymfonien eller hans mægtige 9. Symfoni? Trompetist Dorthe Zielke og organist Søren Johannsen byder på smagsprøver fra Beethovens musikalske skatkiste i arrangementer for trompet og orgel. Programmet varer en lille time.

Musikerne har spillet sammen i over 20 år. De har optrådt sammen på fire forskellige kontinenter, udgivet seks forskellige cd’er og medvirket på en række af DR’s TV- og radiogudstjenester. I 2014 modtog parret en kulturpris for anerkendelse af deres koncept med at vise billedkunst under koncerter, herunder i samarbejdet med kunstmaler Arne Haugen Sørensen og Carl Nielsen Museet. 

"Man må lette hatten og nikke anerkendende" Musikeren
"En super koncert" Midtsjællands avis
"Smaddermusikalsk" Jyllandsposten "Repertoiret er rent guf" DR.dk

Klik her for tilmelding

Bov Kirke; "Beethoven 250 år" - Dorthe Zielke (trompet) & Søren Johannsen (orgel)