Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Vielse og kirkelig velsignelse - det praktiske

Har I som brudepar tilknytning til Bov Sogn, kan I blive viet i Bov og Kollund Kirke.

Vielser kan foregå på hverdage efter aftale og lørdage kl. 13.00 eller 15.00.

Har I ikke tilknytning til sognet, men ønsker en vielse her, er der særlige bestemmelser herom.

For at aftale en dato for vielse kontaktes kirkekontoret. Det er også muligt at indsende en formular, med et ønske til dato.
I vil efter modtagelse af formularen blive kontaktet telefonisk af kirkekontoret for nærmere aftale.  I modtager en bekræftelse på aftalen i jeres digitale postkasse.

Evt. ønsker om vielse andetsteds skal aftales direkte med præsten.

Når vielsen nærmer sig vil præsten invitere jer til en samtale.

Pynt i kirken

Pynt i kirken er muligt og skal aftales med kirketjenerne. Det bemærkes, at pyntning og pynten betales af brudeparret. Der opkræves et gebyr på 300,00 kr. samt betaling for blomster og eventuelt lys. Blomster kan I selv levere eller bestille hos kirketjeneren.
Klik her for kontaktinformation på vores kirketjenere.

Sang og musik i kirken

Ønsker I traditionel musik, eller har I andre ønsker ved f.eks præludium (indgangsmusik) og postludium (udgangsmusik), aftales det med præsten ved samtalen.  I kan også overvejer hvilke salmer I ønsker at synge på dagen.

Har I ingen ønsker, beslutter præsten, hvad der spilles.

Bov og Kollund Kirkers regler mht. fotografering og videooptagelse:

Fotografering, lyd- og videooptagelse under kirkelige handlinger må kun findes sted ved forudgående aftale med præsten. Jeres ønsker til dette, aftales med præsten ved samtalen.

Indsend jeres forespørgelse til en vielse eller velsignelse ved at klikke her
Klik her for at se kontaktinformationer til kirkekontoret

Ved efterfølgende informationer der skal sendes til kirkekontoret, benyt da venligst disse formularer:

Indsend prøvelsesattest, klik her

prøvelsesattesten I har modtaget i jeres e-boks uploades her.

Indsend information om vidner, klik her

Information om de to vinder kan indsendes via dette link.