Begravelse og Bisættelse

Begravelse og bisættelse

Når man mister et menneske, man har været nært knyttet til, kan man have brug for et sted at gå hen med det der er større og tungere, end man selv kan bære. Man kan have brug for at give plads til troen, tvivlen, fortvivlelsen og til andre svære følelser.

I kirken er der plads til det hele.

En kirkelig begravelse eller bisættelse er de pårørendes afsked med den døde med det kristne budskab om opstandelsen, tilgivelse og evigt liv som rammen. Her kan man mindes det liv, der er levet, sige tak og få sat ord på de mange følelser. Og først og fremmest kan man være fælles om sorgen og håbet.

Samtale med præsten

Før begravelsen har de pårørende en samtale med præsten, hvor man sammen forbereder begravelsen. Man taler om ønsker, vælger salmer og aftaler alt det praktiske. Måske har afdøde selv bestemt, hvordan han/hun gerne vil have det. Måske har de pårørende nogle ønsker. Ellers finder I ud af det sammen. Præsten vil også gerne høre noget om den afdøde, så der kan skrives en god prædiken.

Samtalen er også et godt sted at tale om sorg, frustration, taknemmelighed og alle de andre følelser, der dukker op i forbindelse med et dødsfald. Præsten er der for at støtte og lytte. Præster er uddannet til det, og det kan være rart at tale med en, der ikke selv har en masse følelser i klemme, men samtidig ved, hvordan man har det. Præsten har tavshedspligt.

Er der behov for det, kan man også aftale med præsten, at vedkommende kigger forbi til et opfølgende besøg et par uger efter begravelsen.

Sådan foregår begravelsen/bisættelsen

Begravelsen foregår i kirken med musik, bøn, salmer, trosbekendelse, tekstlæsning og en begravelsesprædiken, hvor livet og også den dødes liv ses i lyset af Guds kærligheds kraft.

Ved både begravelse og bisættelse er jordpåkastelsen central. Præsten nævner den dødes navn og kaster tre håndfulde jord på kisten med ordene ”af jord er du kommet, til jord skal du blive, af jorden skal du igen opstå”. De tre håndfulde jord symboliserer bevægelsen: Liv – død – liv.

Hvis afdøde skal begraves, sker jordpåkastelsen, når kisten er sænket i graven.

Hvis afdøde skal brændes, sker jordpåkastelsen i kirken.

En begravelse afsluttes med, at kisten sænkes i jorden på kirkegården, mens en bisættelse afsluttes med, at kisten køres til krematoriet, og senere sættes urnen i jorden.