Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Covid-19

Her kan du finde generel information om hvordan vi har tilpasset os retningslinjerne for sikkerhed i forbindelse med Covid-19.

Det er med stor glæde at vi må fejre gudstjenester sammen. Som alle er bekendt med, er der store begrænsninger forbundet med reglerne for afstand. 

For Folkekirken er der af Kirkeministeriet fastsat regler for, hvor mange vi må være i kirkerne. Folkekirken er ikke omfattet af forsamlingsforbuddet indendørs, men af et krav om at der makismalt må være 1 person pr. 2 kvm. gulvareal og der skal holdes afstand med 2 meter når der synges. Personer der er i daglig kontakt må sidde med normal afstand til hinanden.

Vi kan ikke vide, hvor mange der gerne vil deltage i gudstjenester. Derfor vil der desværre være risiko for, at man kan komme til at gå forgæves til gudstjeneste. Vi gør os umage for at tilbyde de bedst mulige rammer, indenfor de regler der er gældende.

Gudstjenesterne kan du få oveblik over i kalenderen, ved at klikke her

Kirkekontoret er lukket for personlige henvendelser.

Henvendelse bør kun ske efter forudgående aftale. Aftaler kan laves ved at ringe til kontoret på 74670917.

Når man ankommer til kontoret vil der være skiltet med de forholdsregler der gælder for ophold på kontoret. Disse skal læses og overholdes. Der vil være opstillet håndsprit som skal benyttes. På kontoret må der foruden personalet, opholde sig 1 besøgende ad gangen, eller 2 fra samme husstand.