Klik på billedet for at se videoen på youtube

For jeg er vis på, at hverken død eller liv eller engle eller magter eller noget nuværende eller noget kommende eller kræfter eller noget i det høje eller i det dybe eller nogen anden skabning kan skille os fra Guds kærlighed i Kristus Jesus, vor Herre. Romerbrevet kap. 8 vers 38-39

De ord gælder også i dag, i dette øjeblik, hvor coronakrisen lægger gader og stræder øde. Intet kan skille os fra Guds kærlighed! Hverken død, liv, engle, magter – eller coronavirus. Selvom vi er adskilt fra hinanden lige nu, har vi Guds kærlighed. Dén kender ingen grænser – og ingen coronavirus. Heldigvis.

”Værst synes jeg det er, at hele tiden skulle undvige folk og føle sig i fare BLANDT mennesker.” Sådan skrev en veninde til mig den anden dag.

Hun og jeg var for år tilbage afsted på Studenterkredsens Sommermøde flere år i træk rundt om på flere af landets højskoler. Det var et af sommerens højdepunkter med foredrag i bunkevis, højskolesang og gode samtaler med gamle og nye bekendtskaber. En uge fyldt med fællesskab, hvor man til sidst var helt ør af at lytte og tale med mennesker. Det er uger jeg mindes med stor glæde – og vemod i denne tid, og min venindes refleksion fik mig netop til at tænke tilbage på de møder, som under de nuværende omstændigheder er utænkelige.

Altid har vi søgt andre mennesker og følt os trygge blandt mennesker, aldrig før har mennesker i hvert fald været en direkte fare for os. Vi søger fællesskaber. Når vi er sammen med andre, er der nogen at tale med, grine med, græde med, glæde sig med, sørge sammen med – kort sagt leve sammen med. Mennesker forbinder sig i fællesskaber på kryds og tværs og har gjort det til alle tider.

Vi føler os glade, trygge og i sikkerhed blandt andre mennesker. Lige pludselig er naboen blevet faren, vi skal holde os på to meters afstand af alle, vi ikke deler husstand med.

Det er da også det stikmodsatte vi hører i evangeliet. Gang på gang er det en skare, en menneskemængde, der er forsamlet omkring Jesus og hans disciple. Sådan indledes evangelieteksterne søndag efter søndag. Alle søger Jesus. De flokkes om ham for at være tæt på ham som muligt, høre så meget af hans tale som muligt. Alle vil de have en flig af Jesus og være lige i nærheden af ham.

Derfor er det netop så fjernt og naturstridigt for os som kirke, ikke at kunne samles på søndage og på alle andre tider, hvor vi ser hinanden til stort og småt i kirkens regi. Godt nok vinder den virtuelle virkelighed generelt ind på os med flere tiltag på internettet gennem de sidste par år, men alligevel møder vi hinanden til gudstjeneste søndag efter søndag, til den ugentlige konfirmandundervisning, babysalmesang, møder, foredrag og alle de fællesskaber vi mødes i.

Vores hverdag består af møder på den ene eller anden måde, alle er vi vant til at have aftaler af enhver art uanset, om vi er unge eller gamle, på arbejdsmarkedet eller pension; vi har indrettet os med indkøb, et smut forbi biblioteket, snak med naboer, venner, frokost med kollegerne, tage til sport – kort sagt gøremål vi tager for givet, ikke noget der er ekstraordinært. Alt dette er nu sat ud af kraft. Vi er forhindrede i at bevæge os frit og foretage os, det vi regner for, de mest basale ting i vores hverdag.

Det er HELT uvant for os ikke at kunne mødes i kirken. Det er for mange et fast holdepunkt, en rytme, som er en del af vores liv. Den rytme er brudt lige nu, men sammen hver for sig, kan vi fortsat synge salmer, bede og søge Guds nærvær.

Vor bøn skal derfor lyde:

Almægtige Gud

du har en sådan omsorg for ethvert menneske

som spurgte du kun efter ham

Og en sådan omsorg for alle

som var de kun én

Jeg ser at noget forgår

og andet kommer i stedet

men du forgår aldrig

Min Gud og far

derfor vil jeg betro dig alt

hvad jeg har fået fra dig

Da skal jeg intet miste

Du giver mig bestandig og sikker tryghed

For du, o Gud, har skabt mig til dig

og mit hjerte er uroligt

indtil det finder hvile hos dig ¹

Fader vor, du som er i himlene!

Helliget vorde dit navn,

komme dit rige,

ske din vilje

som i himlen således også på jorden;

giv os i dag vort daglige brød,

og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere,

og led os ikke i fristelse,

men fri os fra det onde.

Thi dit er riget og magten og æren i evighed!

Amen

Gud i vold!

Af Solvejg Dam-Hein, sognepræst i Bov-Holbøl Pastorat

Tilbudsformular for begge jagter - klik her

Kirkebil tilbydes gratis inden for pastoratets grænser til gudstjeneste, sogneaften eller koncert. Du bliver afhentet på din adresse og kørt i taxa til og fra Bov, Holbøl eller Kollund kirker, eller kirkeladen i Bov.
Bestilling:  Ring senest kl. 10:00 den sidste hverdag inden arrangementet på telefon 7467 0917.

Kirkerne i Bov, Holbøl og Kollund og Kirkeladen i Bov danner rammerne om en række koncerter, foredrag og andre typer arrangementer. Alle er velkomne. Der er gratis adgang medmindre andet er nævnt.