Mere om Kollund Kirke

Forhistorien til Kollund kirke.

Allerede før anden verdenskrig udkastede daværende provst Frode Beyer den tanke, atder kunne være god brug for en kirke, beliggende på en mark over for Grænsehjemmet (dengang et vandrehjem, i dag er det hotel og restaurant "Fakkelgården"). Det var før, det blev almindeligt med biler. Otte kilometer til kirke

var derfor enbetragtelig afstand. En kirke på dette sted kunne samle folk fra Sønderhav og Kollund, og de mange unge, der i årenes løb gæstede Grænsehjemmet, ville få bekvem lejlighed til kirkegang, lige som det også var tænkeligt, at turisterne kunne finde derind.

^{Sønderhav Mødehus}

Der skete ikke noget i sagen. Holbøl menighedsråd købte i 1948 en villa ved Flensborg Fjord i Sønderhav, som man indrettede til et mødehus, dvs. et forsamlingshus og en kirkesal. (I 1978 blev ejendommen solgt, og salgssummen blev basis for Sønderhav Mødehuslegat). Men ved etableringen af mødehuset faldt forudsætningen for en fælles kirke ved Grænsehjemmet bort. Efter præsteskiftet i 1948 tog sognepræst Axel Harritsø og den residerende kapellan Henry Bach sagen op. Der kunne dog ikke blive tale om en kirke straks; men da kommunen stod for at skulle bygge alderdomshjem i Kollund, fik man den tanke, om der ikke forbindelse hermed kunne indrettes et lokale til gudstjenestelig brug. Menighedsrådet vedtog den 12. januar 1949 at rette henvendelse til kommunen herom. Den 30. september 1949 finder der en forhandling sted med sognerådet ved dettes byggeudvalg og arkitekt og et af menighedsrådet nedsat udvalg. I protokollen blev der noteret: "De foreliggende muligheder blev gennemgået, man standsede ved spisestuen. Denne kan, såfremt anerkendelse kan opnås hos de kirkelige myndigheder, udmærket anvendes til formålet. I så fald kunne et alterbord anbringes bag et forhæng ved den ene ende af stuen, det øvrige kirkeinventar kunne være transportabelt". Og sådan blev det i hovedsagen!

Kirkesalen blev taget i brug den 19. oktober 1952 ved en højtidelighed, hvortil biskop Noack, Haderslev og provsten var indbudt, men i protokollatet fra et menighedsrådsmøde før denne dag findes en sætning, som lader ane en skuffelse oven på anstrengelserne: "Ifølge biskoppen kan vi ikke få salen indviet". En anden skuffelse skulle snart melde sig. Det var meningen at holde gudstjeneste hver søndag, men det modsatte sognerådet sig, og der var intet at gøre.

Biskoppens godkendelse af kirkesalen til gudstjenstlig brug var strengt midlertidigt. Derfor måtte man snart til at tænke på opførelse af en endelig kirke. Menighedsrådet afsatte hvert år penge hertil. Undervejs opstod den tanke at flytte den ubenyttede frimenighedskirke i Stenderup, til Kollund.

^{Kollund Kirke, set fra øst. Bemærk den flotte korrunding.}

Før genforeningen i 1920 byggede man en dansk kirke i Stenderup i 1903. Arkitekten var Martin Nyrop, som bl.a. havde tegnet Københavns Rådhus. Frimenighedskirken blev nedlagt i 1970, og hedder nu Sundeved-Centeret. 1958 tilbød Sundeved Frimenighedskreds menighedsrådet i Bov at flytte kirken til Kollund. Menighedsrådet beså kirken den 12. december 1958. Den 15. februar 1959 købte man et stykke jord af gårdejen Johan Knop, Kollund, så man havde et sted at bygge. Arkitektfirmaet Engquist og Rønnov, København udarbejdede planer for flytningen af kirken i Stenderup til Kollund.

^{Stenderup kirke, Sundeved-Centret, 2008.}

Som noget usædvanligt gik sagen let og ubesværet gennem de forskellige kirkelige instandser, provsti, stift og kirkeministerium. Man fandt projektet interessant.

I mellemtiden var man kommet i pladsnød på kirkegården i Bov. Der skulle derfor ske en udvidelse, og her måtte man ty til opsparede midler til Kollund kirke. I 1964 foretog man en husindsamling i Kollund, som gav godt 27.000 kr. Kommunen købte noget af den jord, man havde erhvervet i 1959, så der blev plads til 13 byggegrunde. Dette indbragte godt 54.000 kr.

I oktober 1965 afholdtes licitation over flytningen af Stenderup Kirke. Det ville komme til at koste 814.000 kr. hvilket menighedsrådet syntes var for dyrt, da der sikkert ville komme overskridelser. Sagen måtte falde, tiden var løbet fra projektet.

Arkitekt Karsten Rønnov tilbød nu at tegne en kirke af passende størrelse. Men pludselig kom der restriktioner med hensyn til at bygge nye kirker. Befolkningsgrundlaget blev skønnet for lille til, at der kunne bygges en kirke i Kollund. Man kunne allerhøjst acceptere, at der blev bygget et kapel. I 1969 var restriktionerne ophævede, og man kunne finansiere noget med banklån, hvorefter vejen var banet for at bygge den nye kirke.

Den 13. september 1969 blev kirken afsat på grunden, og arbejdet kom i gang. Grundstensnedlæggelsen fandt sted den 4. søndag i advent 1969 i bidende kulde. Man indledte med en gudstjeneste i Bov kirke, hvor biskop Kragh prædikede. Herefter kørte man til byggepladsen i Kollund, medbringende tre sten fra Bov kirke, grundstensdokumentet, blykapsel og en murske, hvilket blev båret af konfirmander fra Kollund. Pastor Hintze læste grundstendsdokumentet:

^{Grundstensdokumentet, Kollund kirke.}

Med hensyn til inventaret havde man tænkt sig at anvende den døbefont og prædikestol, som hidtil havde været benyttet på alderdomshjemmet. Altertøjet havde man også. Et lille harmonium, der var købt for nogle år siden, kunne bruges, indtil man fik midler til et orgel. Stole kunne man låne, men de sidste måneder før indvielsen af kirken skaffede Kollund-borgerne midler til 120 stole, som kirken er beregnet til og menighedsrådet fik lov til at låne 37.950 kr. i stiftsmidlerne til et midlertidigt standardorgel.

Kirken kom med orgel, dobbelt klokkestol og elektrisk ringeanlæg til at koste 648.000 kr.

Den 2. maj 1971 blev Kollund kirke indviet. Dette skete i overværelse af biskop Kragh, Haderslev, amtmanden, amtsborgmesteren, politimesteren, borgmesteren og sognets præst Aage Poulsen.

Desværre måtte man allerede i foråret 1979 lukke kirken og foretage større reparationer af bl.a. af murværket. Der blev opsat et pulpitur i den vestlige ende, der blev fremstillet en prædikestol, en døbefond og lavet knæfald ved alteret og en ordentlig bordplade til alteret. Arbejdet blev udført af en lokal snedkermester i Frøslev. Helge Nielsens alterbillede blev flyttet fra alteret over på kirkens nordvæg og i stedet for, blev der opsat et gyldent kors, som er belyst på bagsiden. Første søndag i advent 1979 åbnede man kirken igen.