Bov kirkes inventar

Præstetavlen i våbenhuset.

På den vestvendte væg i kirkeskibet hænger en tavle over de præster, som har været ansat i Bov Kirke fra reformationen (1536) og frem til 1929. 

I april 2008 blev der ligeledes hængt en tavle i våbenhuset med kirkens præster fra 1929 og til nu. De virkende sognepræster i Bov Sogn er i dag Lars Meilandt Hansen og Marna Leila Vandsdal Egholm.  

Bov Kirke set fra nordøst.

Kirken set fra øst.

Der har engang været en rund apsis, men den
er fjernet, formentlig i 1668. Under jorden, foran

kirkekorets østvæg, er der et fundament til den
gamle apsis.

Spedalskhedsvinduet, ses på korets nordvæg.
Det er dækket af en glasrude

Den tilmurede kvindedør på nordsiden af kirken.
I døråbningen ses en gravsten, som engang har ligget i gulvet inde i kirken.

Indgangen til våbenhuset, bygget i 1817.
Søjlerne og de krumme sten er flyttet hertil, fra kvindedøren på nordsiden af kirken.

Kirkeskibet med koret i baggrunden.

Kirkeskibet, set fra koret, 2008.

Kirkeskibet, set fra koret, før 1954.
Bemærk pulpituret i baggrunden med orglet på, samt våbenskjoldene i korbuen.

Billede fra omkring år 1900. I det mindste er billedet fra før 1923, da det ikke er de nuværende lamper, som ses på billedet. Bemærk pulpituret når helt op til korbuen. Alterskranken var meget mindre dengang. Til venstre i koret ses en træafskærmning, som er fjernet. På væggen bag prædikestolen ses et billede af Martin Luther (Det billede hænger nu under pulpituret i nærheden af orglet). Mellem de to vinduer ses et epithaphium (mindetavle over faldne ved den Tysk-Franske krig i 1870. Mindetavlen er overdraget til menigheden i Harrislee december 2008.

Altertavlen fra 1771 er i barokrokokko stil, fremstillet af billedhuggeren Fr. Windekilde, Flensborg. Øverst ses en trekant med et øje i, det symboliserer Guds øje, (som ser alt). Trekanten symboliserer treenigheden. Lige over krucifikset ses en inskription på rød baggrund: "Soli Deo Gloria", hvilket betyder "Gud alene æren". Krucifikset er 73 cm højt. På begge sider ses en "vinge", ser man nøjere efter ses i den venstre nogle drueklaser og i den højre nogle kornaks, dvs. symboler på vin og brød.

Alterbordet dækkes af alterduge, som løbende udskiftes. Kirken har flere alterduge, den ældste er fra slutningen af 18-hundredtallet, syet af Caroline A.Meiniche, Kobbermølle, som dengang hørte til Bov Sogn. Derudover har kirken 2 kniplede alterduge, skænket af Cathrine Festersen, Sønderborg. "Krokonens dug", som den kaldes, er hæklet omkring 1950-52 af den tidligere krokone på Bov Kro, Kjestine Petersen. I 1985 fik kirken overrakt en ny alterdug fremstillet af nogle damer fra Bov Sogn. Den sidste alterdug, som omtales er en "Maya" dug, broderet af Maya indianere, som lever i Mexico.

Antependierne (dvs. den dug, som dækker alteret fortil) har de liturgiske farver: Hvid, rød, grøn og violet, som veksler med kirkeåret. De er tegnet af den bornholmske maler Helge Nielsen og har ens motiv: Et hvidt kors med gul kant, hvorpå ses en stiliseret kalk og et brød. De er vævet i åklædevævning af uldgarn, indfarvet med plantefarver, og er fremstillet af Puk Vestergaard Larsen, Aabenraa.
På alteret står 2 lysestager fra omkring 1650. Endvidere ejer kirken et velbevaret eksemplar af Frederik II's bibel fra 1589, skænket af en anonym giver i 1959.
Alterkalken er fra 1796, den er 21,5 cm høj. Disken er af samme alder, har samme stempel som kalken. Alterskranken er fra 1926.

Alterbordet i nærbillede. Dugen på bordet er syet af
Caroline A. Meiniche, Kobbermølle.

På den gamle kirkegård nær diget til præstegården
ses Caroline Meineckes gravsten, født 1. febr. 1856 død 21. mar.1921

Frederik IÍ's bibel fra 1589. I Pastor Poulsens tid
(1963-83) lå den gamle bibel på alteret ved højtiderne.
Den gamle bibel befinder sig ikke længere i kirken.

På korets nordvæg ses en låge i væggen. Her
opbevarede man i gamle dage en kopi af
kirkebogen og kirkens regnskaber.

For tiden er der intet gemt i dette skab.

På kirkeskibets østvæg ved siden af indgangen til koret hænger et virkeligt klenodie, "Jesu dåbsgruppe", fra omkring 1250. Det er skåret i en udhulet egetræsstamme. Der findes kun tre af den slags i Danmark. Det forestiller Jesus, som bliver døbt af Johannes Døberen. Bag ham står der en engel parat med et klæde. Indtil 1954 var dåbsgruppen naglet fast til et stolestade under prædikestolen, men herefter blev det hængt op på østvæggen i kirkeskibet.

Modsat Jesu dåbsgruppe på østvæggen ses prædikestolen. Den er udført på Ringerincks værksted i Flensborg i 1626. I de 6 storfelters arkader ses relieffer af syndefaldet, bebudelsen, Jesu fødsel, Jesus på korset, opstandelsen og himmelfarten.

Døbefonten i koret er af granit. I 1626 blev der skænket et "deckel" til fonten, men det er forsvundet. Dåbsfadet, som dækker fonten nu er fra 1949, udført i messing af kunstsmed Eibye.
Dåbskanden er skænket kirken i 1882, idet der er indgraveret følgende tekst i den: "Geschenkt von dem Kirchenältesten Chr. Clausen, Collund 1882".

Døbefonten er fra 1715, skænket af Hinrich Hinrichsen zu Bau og blev anbragt i koret til erstatning af den gamle granitdøbefont. Hr. Hinrichsen stillede som betingelse for gaven, at han kunne blive begravet i koret.
Det nuværende alter blev først opstillet i 1771. Havde han kunnet læse "Soli Deo Gloria", (Gud alene æren) som står øverst på alteret, havde han måske ikke stillet denne betingelse. I 1880 blev den gamle granitdøbefont igen taget i brug.

Pulpituret blev oprindelig lavet i 1705. Dengang dækkede hele nordvæggen helt op til korbuen og gik helt ud til stolerækkens gavl nedenunder. Det er blevet indskrænket flere gange. I 1802 i forbindelse med anskaffelse af et orgel. I 1920 gjort smallere og i 1954 afkortet i øst. Der er 32 malede billeder på pulpituret. Det første længst vestpå Josefs fristelse, og det sidste mod øst er opstandelsen.

Kirken har kun et kalkmaleri, som ses under pulpituret. Det øverste af maleriet er dækket af pulpituret. Det forestiller en golgathascene, man kan se benene og noget af Jesu krop til højre i billedet. Maleriet kom til syne ved kirkens omfattende restaurering i 1964-65. Efteråret 2009 blev kalkmaleriet sat i stand og ser nu således ud.